Smeds opskrift: Bitter Appelsinmarmelade.

Bitter Appelsinmarmelade.

  Opdateret: 14-02-2016
Marmeladen med den skarpe smag, der ikke overgås af nogen anden.
1,5 kg skyllede økologiske appelsiner.
2 skyllede økologiske citroner.
2 ¾ kg sukker.
Lidt Whisky.
Atamon.
Smeds opskrift: Bitter Appelsinmarmelade.
Kog appelsiner, citroner i 3 l vand i 3 timer.
Skær de nu meget bløde appelsiner i kvarte og skrab kød og kerner ud og kom det i en kasserolle. Tilsæt 2 store skefulde af kogevandet og kog i 10 minutter.

Skær appelsinskallerne i strimler og kom dem tilbage i kogevandet. Kom et rent bomuldsklæde i en si og si den afkølede masse. Pres først med en grydeske og saml derpå klædet og pres AL væden ud. Hæld det ned til appelsinskallerne og lad det hvile tildækket natten over.

Dagen efter opvarmes blandingen og sukkeret tilsættes. Rør grundigt. Blandingen må ikke koge før sukkeret er helt opløst. Nu skal marmeladen koge i 3-4 timer til den er helt mørk.

Hæld marmeladen på rene Atamon skyllede glas, og slut af med at hælde lidt Whisky i glasset.
Smeds opskrift: Bitter Appelsinmarmelade.